Live Music Odense

Jonathan Christensen Release #Spoken19

Spoken19 og forlaget HISTORIA præsenterer den produktive singer/songwriter Jonathan Kjærhus Christensen i Lørups Vinstues hyggelige rammer. Kom og oplev en af Odenses ihærdige stemmer på nært hold, når vi byder velkommen til release-receptionen på EP og bog med musikalske smagsprøver og oplæsning.

Jonathans musik figurerer et sted mellem pop-rock og folk. Hans sange får en fortæller-agtig karakter, når han med dyb og klar stemme synger ordene ud. Udover at benytte sig af sin stemme i musikken, har han også kastet sig ud i E-fortællinger, som en del af projektet, hvor han vil udgive 5 EP’er. Med udgangspunkt i et short-story-format, fortæller Jonathan om alt, fra stort til småt, og henvender sig til alle nysgerrige sjæle i byen. Seneste i projektet er ”Folk Der Følges” og “Glomennesket”.