Live Music Odense

Halcyon Hope and September Kid

Halcyon Hope har 2 udgivelser med i bagagen, og er altid leveringdygtige med et inddragende liveshow.
Ud over egne headlinershows har bandet bl.a. spillet support for de amerikanske emo-rock legender Bayside, de spanske pop-punkere i Daylight samt nationalt for blandt andet Tim Christensen og Go Go Berlin.

Begge af bandets albums er mixet af Peter Lehmann samt mastering af den legendariske Alan Douces (A Day To Remember, Alkaline Trio, Brand New etc.) ved West West Side Music i New York. Singlen ‘Monuments’ fra debutalbummet ‘Northern Lights’, bredte sig vidt ud til diverse kanaler med national dækning på radiostationen MyRock samt på adskillelige udenlandske radiostationer herunder den største kommercielle digitale radiostation i UK Planet Rock. Singlen blev ligeledes eksponeret i det legendariske musikhandelsblad Music Week udvalgt heri som “Track of the Day”. Bandets seneste album har i de seneste måneder høstet virkelig gode anmeldelser fra rundt omkring i
verden og er blandt andet blevet benævnt som:
“the very best emo/rock album produced by a Danish band to date”
af Rockfreaks.net.

Efter nogle veloverståede tours sydpå i Europa spiller Halcyon Hope udvalgte shows hen over forår/sommer i Danmark i forbindelse med promotion af bandets seneste albumudgivelse ONWARD TO FRACTURE TOWN.
Bandet er en del af Prime Collective, der huser andre, fremstormende danske artister som Helhorse, Defecto, Ghost Iris, Siamese, Daycare for Jedi etc. Seneste album er udgivet i samarbejde med dette selskab samt under bandets eget plademærke Discretion Is Paramount Records.
—————————————————————-
September Kid er vokset op i en familie ramt af både psykisk sygdom og handicap, han har måttet kæmpe alene mod omverdenen og sine egne dæmoner, og har fundet sin udvej i musikken.
Det har gjort ham vred, rebelsk og frustreret over et system der har svigtet. Dette kommer til udtryk i hans sange, der hudløst ærligt beretter om hans liv, og kommenterer, på en intelligent hvis ikke provokerende vis, på samfundet der omringer ham.

Musikken kan bedst beskrives som en smeltedigel af folk, punk og stadion rock, inspireret af alt fra Rancid og Frank Turner til The Cure og U2. Teksterne er danske, personlige og følelsesladede, og det giver en kombination der rammer én lige i mellemgulvet, hvad enten følelsen er glæde, frustration eller melankoli.

September Kid er på nuværende tidspunkt igang med at arbejde på hans første udgivelse, der bliver produceret ud fra 100% DIY etik, og har en planlagt release i efteråret 2019.

Live oplevelsen fåes både i intim, akustisk storyteller format, eller i en storladen rock-performance, afhængig af hvad der er behov for. Begge leveres med nærvær, energi og højt humør, og er en garanteret oplevelse for både unge og ældre.