Live Music Odense

cykada (UK)

Cykada er en vulkan der spyer om sig med flammende kompositioner der antændes af et gnistrende teknisk niveau, som er meget få forundt! De engagerer fjerne plateauer og analoge verdener, der styrter sammen med elektronik og østlige påvirkninger krydser kærlige klinger med vestlige harmoniserende nostalgiske øjeblikke der omformes til dancefloor bangers.

I det her musikalske landskab grænser Vestafrika op til Østeuropa, hvor tyrkisk tonalitet smider High Fives til Flamenco samtidig med, at virvaret er forankret i Londons klubbscene.

Der er så mange inspirationer, at det kan virke umuligt at forene dem, dog ikke for det her band. Ødelæggelse og skønhed er ikke modsætninger men tilblivelser der uundgåeligt er forudsætninger for hinanden i Cykadas univers.
Sjældent har vi hørt så vigorøst et band, som det er tilfældet med Cykada.

Det eponyme debutalbum er udgivet på det britisk/polske pladeselskab Astigmatic records, som udover Cykada også har spændende udgivelser med artister, som Naphta og de nye kometer i EABS. Hold øje med det her selskab!

Gruppemedlemmerne er etablerede musikere på den nye Londons jazzscene, og spiller i grupper, såsom Myriad Forest, EZRA Collective, Maisha, Where Pathways Meet, Family Atlantica og Joe Armon-Jones der gæstede Momentum Musik under Vinterjazz 2019.

Koncerten er støttet af Odense Kommunes Musikudvalg og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik