Live Music Odense

The Doors Alive (UK)

Den høje autenticitet The Doors Alive præsterer er ikke set i sådan en klasse siden Jim Morrison gik bort i 1971.

Med imponerende anmeldelser og udtalelser har det britiske tributeorkester rejst rundt i hele verden i over 10 år og genskabt oplevelsen af det ikoniske og udødelige rockband fra Californien. Det er sket med mere end 1000 forestillinger i lande så forskellige som Chile, Libanon, Slovakiet og Kroatien.

The Doors Alive er ikke bare en koncert, men en forestilling hvor musikken og Morrisons poesi er manuskriptet. Det er som at være lige der, for mange år siden, hvor stemningen var så overvældene og psykedelisk – tilbage i en fjern tid, hvor ungdomsoprør, den seksuelle revolution og hippie kulturen for alvor satte sindene i kog.