Live Music Odense

Oh Land Family Tree-Tour

OBS: Siddekoncert

Sidste år fejrede Oh Land 10-året for debutalbummet ’Fauna’ fra 2008 med en festkoncert i Store Vega, København. En koncert Gaffas anmelder gav 5-stjerner og en anmeldelse med overskriften ”Oh Land vender tilbage til begyndelsen – og har aldrig været bedre”

I årene efter udgivelsen af debutalbummet ’Fauna’, fik Oh Land føjet yderligere tre albums til cv’et ’Oh Land’ (2011), ’Wish Bone’ (2013) og ’Earth Sick’ (2014). Til maj er hun atter pladeaktuel, når hendes femte studiealbum ’Family Tree’ udkommer. Det kommende album er indspillet i New York sammen med den amerikanske producer Thomas Bartlett (Sufjan Stevens, The National, St. Vincent, Florence & the Machine)

Om albummet siger Oh Land:

”Siden jeg udgav mit sidste album har jeg haft mit livs største op og nedture. Det har mindet mig om at musikken for mig, er det bedste og tryggeste sted at betro sig. Det er vennen der altid lytter og aldrig dømmer. Jeg er gået tilbage til klaveret som udgangspunkt for min sangskrivning og det har resulteret i et skift i lyd og tempo. Denne plade er mere organisk og til tider helt kirkelig. Jeg glæder mig meget til at I skal høre og forhåbentlig få et forhold til disse sange som betyder så meget for mig. ”

Oh Land lader sig ikke begrænse af genremærkater. Hun har bl.a. lavet musik til balletten ’Askepot’ og teaterforestillingen ’Water Music’, lavet lydsiden til udstillingen ”The Ship” i Nikolaj Kunsthal i et samarbejde med kunster Eske Kath og så har hun været dommer i TV-programmerne Voice Junior og senest X-Factor. Senere i år er Oh Land igen aktuel med musikken til en balletforestilling, når forestillingen ’Snedronningen’ får premiere i Tivoli. Ligesom forestillingen ’Askepot’, er ’Snedronningen’ blevet til i et samarbejde med Dronning Magrethe II.