Live Music Odense

TECH N9NE (US)

Den træfsikre rapper vender tilbage til Danmark til sommer, hvor han bringer sit solide bagkatalog og lynhurtige rim til Odense, når han indtager Posten 15. august.

Tech N9ne er en erfaren herre med over 25 år i hiphop-branchen, eget pladeselskab og et imponerende bagkatalog. Hans levering og flow er mesterligt – i studiet såvel som live, og Tech N9ne har gang på gang cementeret sin status som en af en af de teknisk skarpeste og mest hårdtarbejdende rappere nogensinde.

Den amerikanske rapper holder verdensrekorden for at gennemføre den længste tour i hiphop-historien – 90 shows på 99 dage. Tech N9ne kunne sidste år udgive sit tyvende studiealbum Planet, som invaderede Billboard charts som nummer 1 på både Rap Chart, The Independent Chart og R&B og Hip Hop Charten.

Tech N9ne besøgte Aarhus tidligere på året i selskab med Krizz Kaliko, hvor den garvede ordsmed lagde smilets by ned med sit eminente flow.

”Tech N9ne er en af de teknisk bedste rappere. Det beviste han i den grad også. Der var underholdende passager, hvor han skød hurtige og brandvarme rim efter publikum, med en nøjagtighed, der var fascinerende”. – Gaffa

Til sommer kommer turen til Odense, når hiphop-pioneren bringer sit veludviklede og vanvittige flow til Posten.