Live Music Odense

ole frimer band

Musikhuset Dexter Præsenterer:

Sangeren og guitaristen Ole Frimer er både nationalt og internationalt prisbelønnet. Med sin unikke ”flesh to string”- teknik og otte selvkomponerede CDer bag sig, har han høstet stor international anerkendelse og erfaring. I 2001 vandt han med sit band Blue Junction, som de første danskere nogensinde, den amerikanske Real Blues-pris i kategorien ”Best Live European Blues Recording”, og i 2004 prisen for ”Best Foreign Blues Act”. I 2008 modtog han en Danish Music Award for ”Årets Danske Bluesalbum” og i 2011 Bank Nordiks Ærespris for sit mangeårige virke på de danske og udenlandske musikscener.