Live Music Odense

Sveistrup

-“Pågående soul, suveræn funk, dyb troværdig vokal”.

https://www.youtube.com/watch?v=LFMzCPePZw0

Den fynske sanger Jakob Sveistrup har droppet sit fornavn i musiksammenhæng, fordi det alt for ofte blev stavet med c i stedet for k.

Hans seneste album “In Your Face”, der udkom i maj 2018, bærer derfor kun hans efternavn på coveret. Men den rutinerede sanger lægger ikke skjul på, at der ligger en gedigen holdindsats bag hans tredje soloudspil.

– Mine bandmedlemmer har i den grad ofret sig for, at denne udgivelse kunne blive en realitet. De har været med rundt og spille i hele landet de seneste fire år, hvilket har gjort det til et ekstremt sammenspillet og sammentømret band. Den interne forståelse har været guld værd i studiet, siger Jakob Sveistrup.

De har været med rundt og spille i hele landet de seneste fire år, hvilket har gjort det til et ekstremt sammenspillet og sammentømret band. Den interne forståelse har været guld værd i studiet, siger Jakob Sveistrup. Bandmedlemmerne og korsangerne har også stået på spring, når der har været ledige stunder i Medley-studiet i København, hvor Jakob Sveistrup har indspillet “In Your Face”.

– For at få enderne til at hænge sammen økonomisk, har vi indspillet i alle “hullerne”. Det har betydet, at hele bandet har været enormt fleksible, roser kaptajnen.

Han gætter på, at han har taget turen fra Villestofte i Odense til Vesterbro i København omkring 60 gange det seneste år, hvor indspilningerne har stået på. Det har givet ham tid til at høre de 12 sange fra “In Your Face” igennem talrige gange. – Når man kan sidde og synge med på sin egen sang på anlægget hele vejen hen over Storebæltsbroen, ved man, at man har fat i noget, der holder, konstaterer Jakob Sveistrup.

SVEISTRUP består af:

Keyboards: Lars Rahbek Andresen, Guitar: Dennis Flacheberg, Bas: Casper Bak Poulsen, Trommer: Johannes Gissel, Kor: Anna Hansen og Nanamarie Venca Reimar, Saxofon: Anders Bast, Trompet: Michael Mølhede, Trombone: Mikkel Aagaard, Leadvokal: Jakob Sveistrup.