Live Music Odense

JADA

Brev fra Jada:

Hej ♥

Det sidste halvandet år har været en dejlig og vild tid.

Jeg har arbejdet hårdt på at skrive ny musik, turnere, og samtidigt gå på et fuldtidsstudie.
Der har været så mange nye ting at mærke og forstå undervejs, og jeg har ikke kunne finde ud af at tage mig den tid, jeg havde brug for. På et eller andet tidspunkt mistede jeg en del af kontakten til mig selv.

Det har resulteret i, at jeg nu er blevet sygemeldt med stress.
Jeg har derfor valgt at trække stikket det næste stykke tid, for at give mig selv ro til at finde en god måde at være den musiker og det menneske, jeg gerne vil være.

Koncerterne i oktober 2018 er derfor flyttet til foråret 2019.

Jeg glæder mig virkelig til at spille de koncerter. At have udsolgte koncerter i mit eget navn er en kæmpestor drøm der er gået i opfyldelse, og jeg glæder mig så meget til at synge med jer og for jer.

Noget dejligt er, at jeg har fået muligheden for at rykke koncerten fra Lille Vega til Store Vega, så der er plads til os allesammen.

Hvis du har købt billet til koncerterne i oktober gælder de selvfølgelig automatisk til de nye koncerter♥

Det er en svær beslutning, men jeg er nødt til at tage godt hånd om mig selv.

Vi ses i det nye år,

Jada // Emilie